Lavet af to der var MEGET trætte!!!

Hun så på mælkekartonen, uden at se den, hun var et andet sted med sine tanker. Ha! der snød jeg dig!! Tænkte hun. Hun havde nemlig snydt ham og nu kunne hun bare håbe, at han ikke tog det så tungt.. Hun kiggede nu ned i mælken og så at den var så gammel, at den allerede næsten var ost, men den var allerede i kaffen, hun sukkede... og skyllede kaffen ned.. Det smagte nu egentlig udmærket, men lidt surt, måske hun skulle komme noget mere mælk i. Det ville hun prøve næste morgen, for nu skulle hun til at til fest, selvom det gav hende surt opstød. Ja, for hun havde lige drukket 3 kander kaffe og 7 flasker vodka, fordi hun var så træt efter at have sovet og tænkt, at hun måtte stå op alligevel.. Men månen lyste ind gennem ruden og grenen slog mod ruden, så hun ikke kunne sove længere. Hun gik hen til vinduet for at se. Hun fik øje på hans kat der var ved at lette ben op ad hendes cykel! Så hun åbnede vinduet og sprang ud efter katten. Desværre havde hun glemt at hun ikke kunne flyve og at hun boede på tredje sal. Så hun faldt og faldt og faldt og faldt... Katten blev bange og løb, (u)heldigvis i den forkerte retning, så den kom til at ligge under hende og bremsede faldet, som en pude. Ups! Hun var kommet til at slå katten ihjel og det var sådan det skete, at hun måtte snyde ham, da han spurgte hende hvem morderen var. Hun svarede: Det ved jeg ikke, jeg havde taget et sovemiddel, fordi det var så uhyggeligt udenfor, jeg sov dyyyyb... Han svarede at han var skuffet over at hun nu ikke kunne hjælpe ham med at opklare forbrydelsen og at han forresten hed Arne!! "Det ved jeg da godt, sagde hun, vi er naboer og har ofte talt sammen", hun glemte at sige hvad hun hed, men det var fordi at hun havde glemt sit navn. Dette forvirrede hende så meget at hun bare lod ham stående. Hun var kold indeni. Hun havde altid hadet den dumme kat og nu var katten død. Hahahaha lo hun, da hun gik.. Hun vidste ikke hvorfor og der var ingen der kunne høre hende, men hun opdagede pludselig at der var noget der sad fast som vinger! Hvor kom de fra? Hun kiggede over skulderen og de var der stadigvæk! Hun var altså blevet til en engel i faldet - og alligevel var hun ikke død, katten havde jo reddet hendes liv. Med ét vågnede hun! Hun skulle jo til festen! Nej, det hele var bare noget hun havde drømt, så hvad skulle hun i virkeligheden idag? Sove