Politik er en del af din hverdag om du vil det eller ej. Du kan vælge at lade verden stå eller falde, det hele er op til dig. Ingen andre gør arbejdet for dig, men du kan vælge at være den der uddelegerer opgaverne eller den der laver dem. Du kan vælge om du vil være slave af din egen eller andres politik. Spørgsmålet er hvad du vælger, for politik i det hele taget er, hvad du gør det til.
Det har midlertidig ikke været svært for mig at forklare, hvorfor jeg gik ind i ungdomspolitik. Jeg følte mig inspireret af andre der kunne hæve stemmen og tale deres sag. Der har altid været dem der blev hørt på og dem der ikke blev hørt på. Jeg vil gerne høres på. Jeg vil gerne ses. Og vejen til at blive hørt og set er, at gøre de store talere talen efter. Man skal tro på sig selv og have et formål med alt hvad man siger. Og så er det godt at være i stand til, at diskutere og holde fast i sine holdninger og værdier. Politik har i dag en tendens til at blive det rene mudderkast. Det er i virkeligheden noget af det, jeg er mest bitter over ved politik.
Men politik handler for mig at se mest om fællesskabet. Om engagementet og om ansvaret. Det er viden og indsigt i alt. Når først man er startet er det svært at stoppe igen.
I dag deltog jeg i DSF's politikkonference. Der var en 'gammel' bekendt, som jeg blev meget overrasket over at se. Dernæst blev jeg begejstret over at se folk jeg kendte fra sidste års konference. Så var vi inde i auditoriet og få en velkomst af rektor fra Aarhus Universitetet samt fra DSF's bestyrrelse og SLS. Hvilket var meget fascinerende at overvære. Så blev det tid til socialisering som RUC'erne havde fundet på. Vi skulle stå i en rundkreds. Jeg tror vi var ca. 50 og så skulle man gå hele kredsen rundt og give en præsentation af sit navn og hvilket studie man kom fra og kramme alle én efter én. Og da alle skulle rundt blev det til en dobbelt præsentation og dobbelt kram. Og det er da virkelig rart at få et kram af andre unge som man egentlig ikke kender. Det kan man da kalde for solidaritet, men hey! Hvad skete der lige for ham der sagde at jeg var noget lille?! Det gik først op for mig nu at han må være fejlsøger.. Mere er der ikke at sige om den sag :) Det næste der stod på programmet var workshops. Eftersom der var to at vælge i mellem og den ene henvendte sig til første gangs deltagende, blev jeg enig med mig selv om at tage den anden, hvor man kunne høre noget om DSF's internationale samarbejde. Her blev vi introduceret til Bolonga-processen. Der var noget om DSF's arbejde ifht. EU, ESU og NOMBOM. For selvom det hedder Danske Studerendes Fællesråd, så er der alligevel etableret kontakt til studerende i andre europæiske og nordiske lande. Og da vi i dag lever i en globaliseret verden er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af lande. At hjælpe til med at studerende i andre lande får bedre og mere lige vilkår. I morgen får vi under workshops besøg af én fra Swaziland, der kommer for at udveksle erfaringer med os. Og hvorfor ikke interessere sig for andre folkeslag end vores eget lille Danmark?!
Tilbage til konferencen blev vi indlogeret på DPU. Min ryg var lidt smadret efter turen til Aarhus med tung taske. Thora tilbød at hjælpe med at bære min taske og det var ikke med den bedste vilje at jeg lod hende bære den, for egentlig var jeg jo godt klar over at min kuffert stod der hjemme og kunne have været mere passende at tage med. Men selvfølgelig var jeg for bange for edderkopperne til at hente den i opbevaringsskuret. Så der var rigeligt med god grund til dårlig samvittighed, men det var sødt af hende at hun ville hjælpe og det fik jeg også sagt til hende.
Efter at være blevet indlogeret skulle vi tilbage til Stakladen som århusianerne kalder det. Her fik vi aftensmad. Den bestod af gulerods-kartoffelmos med frisk salat til og kødsovs. Det var rigtig lækkert. Bagefter var en præsentation af de ændringsforslag som der videre skal diskuteres på konferencen. Det drejer sig selvfølgelig om de studerendes uddannelsespolitik.
Efter endt præsentation var det tid til social hygge. Hvor vi kunne sidde og tale sammen som vi nu engang havde lyst til og feste. Jeg gik tilbage til DPU for at sove.
