Hvad har jeg lært i portfolioopgave 1?:
Den første portfolioopgave har været en opsamling på, hvad vi har haft om emnet Vidensproduktion og Biblioteksudvikling på 1. og 2. semester. Dermed kan jeg ikke fortælle noget om, hvad jeg har lært, men vil i stedet fokusere på, hvad jeg vidste i forvejen, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde videre med, samt komme ind på arbejdsprocessen for gruppearbejdet.
Hvad vidste jeg i forvejen?:
På 1. semester havde vi fagene: Vidensformer, Vidensmedier samt Informationsarkitektur & Informationssøgning. Informationsarkitektur & Informationssøgning er dog ikke så relevant i denne sammenhæng. Jeg vil i stedet beskæftige mig med Vidensformer og Vidensmedier, samt mit projekt på 2. semester, Vidensformidlende Institutioner, hvor min opgave omhandlede børnebiblioteket i oplevelsessamfundet.
I Vidensformer havde vi om diskursbegrebet, hvordan forsknings- og fagbibliotekerne distribuerer viden ud til samfundet, hvordan biblioteket har udviklet sig op gennem tiden, fra at være Kaffehuse, til at være i centrum for den borgerlige offentlighed, til i dag at være et socialt mødested for hele den almene befolkning. Alt dette set i en belysning af sociologer og teoretikere, som fx Jürgen Habermas og Lars Qvortrup. Habermas der skriver om den borgerlige offentlighed og Qvortrup, der forklarer om diskursbegrebet.
I Vidensmedier havde vi om folkebibliotekets medie- og formidlingshistorie, hvilken indflydelse medier har på nutidens oplevelsessamfund. Hvordan internettet som medie er med til at distribuere viden ud til folket. Vi læste om digital dannelse i form af rapporten: Fremtidens biblioteksbetjening af børn fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside. Yderligere havde vi en forelæsning om introduktion til Forskningsbiblioteket, set historisk, som institution, dets roller og funktioner i et nutidigt perspektiv. Vi havde om viden og oplevelse i vidensamfundets oplevelsesøkonomi.
Til sidst havde vi om diskussion af forskningsbibliotekernes udvikling i den digitale verden, hvor vi diskuterede begrebet open access (fri tilgængelighed), universiteter, biblioteker samt digitalisering.
I Vidensformidlende Institutioner arbejdede jeg som tidligere nævnt med børnebiblioteket i oplevelsessamfundet. Her anvendte jeg rapporten om Fremtidens biblioteksbetjening af børn, til at belyse hvordan medier i dag på forskellig vis er med til at danne børn gennem leg. Her kommer jeg også frem til i min konklusion, at hvor folkebibliotekerne tidligere lagde vægt på dannelse og læring, fokuserer bibliotekerne i dag mere på leg og læring.
Hvad kunne jeg godt tænke mig at arbejde mere uddybende med?:
Det der interesserer mig ved faget Vidensproduktion & Biblioteksudvikling er at der er lagt op til biblioteksudviklingen set i lyset af Giddens, Bauman, Habermas og Qvortrups teorier, det er for mit vedkommende yderst interessant. Men også det kulturpolitiske og kulturelle interesserer mig til dels. Da jeg tidligere har haft fremtidsdrømme om at komme til at arbejde i Folketingets Bibliotek, derfor har jeg også en stor interesse for mere konkret viden indenfor dette felt.
Hvordan fungerede gruppearbejdet?:
Gruppearbejdet er forløbet fint. Fra starten fordelte vi opgaverne og min blev at redegøre for den danske bibliotekmodels udvikling i et kulturpolitisk synsvinkel. Her benyttede jeg mig primært med den viden vi fik fra Vidensformer, men samtidig inddrog jeg også 2. semesters projektopgave samt rapporten om Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Det er der imidlertid ingen ny læring forbundet ved, da denne Portfolioopgave 1 jo primært er en opgave baseret på, hvad vi tidligere har arbejdet med, for at give underviseren et overblik over hvad vi kan og gerne vil arbejde hen imod.