Hvorfor engagere sig i ungdomspolitik?

Politik er en del af din hverdag om du vil det eller ej. Du kan vælge at lade verden stå eller falde, det hele er op til dig. Ingen andre gør arbejdet for dig, men du kan vælge at være den der uddelegerer opgaverne eller den der laver dem. Du kan vælge om du vil være slave af din egen eller andres politik. Spørgsmålet er hvad du vælger, for politik i det hele taget er, hvad du gør det til.
Det har midlertidig ikke været svært for mig at forklare, hvorfor jeg gik ind i ungdomspolitik. Jeg følte mig inspireret af andre der kunne hæve stemmen og tale deres sag. Der har altid været dem der blev hørt på og dem der ikke blev hørt på. Jeg vil gerne høres på. Jeg vil gerne ses. Og vejen til at blive hørt og set er, at gøre de store talere talen efter. Man skal tro på sig selv og have et formål med alt hvad man siger. Og så er det godt at være i stand til, at diskutere og holde fast i sine holdninger og værdier. Politik har i dag en tendens til at blive det rene mudderkast. Det er i virkeligheden noget af det, jeg er mest bitter over ved politik.
Men politik handler for mig at se mest om fællesskabet. Om engagementet og om ansvaret. Det er viden og indsigt i alt. Når først man er startet er det svært at stoppe igen.
I dag deltog jeg i DSF's politikkonference. Der var en 'gammel' bekendt, som jeg blev meget overrasket over at se. Dernæst blev jeg begejstret over at se folk jeg kendte fra sidste års konference. Så var vi inde i auditoriet og få en velkomst af rektor fra Aarhus Universitetet samt fra DSF's bestyrrelse og SLS. Hvilket var meget fascinerende at overvære. Så blev det tid til socialisering som RUC'erne havde fundet på. Vi skulle stå i en rundkreds. Jeg tror vi var ca. 50 og så skulle man gå hele kredsen rundt og give en præsentation af sit navn og hvilket studie man kom fra og kramme alle én efter én. Og da alle skulle rundt blev det til en dobbelt præsentation og dobbelt kram. Og det er da virkelig rart at få et kram af andre unge som man egentlig ikke kender. Det kan man da kalde for solidaritet, men hey! Hvad skete der lige for ham der sagde at jeg var noget  lille?! Det gik først op for mig nu at han må være fejlsøger.. Mere er der ikke at sige om den sag :) Det næste der stod på programmet var workshops. Eftersom der var to at vælge i mellem og den ene henvendte sig til første gangs deltagende, blev jeg enig med mig selv om at tage den anden, hvor man kunne høre noget om DSF's internationale samarbejde. Her blev vi introduceret til Bolonga-processen. Der var noget om DSF's arbejde ifht. EU, ESU og NOMBOM. For selvom det hedder Danske Studerendes Fællesråd, så er der alligevel etableret kontakt til studerende i andre europæiske og nordiske lande. Og da vi i dag lever i en globaliseret verden er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af lande. At hjælpe til med at studerende i andre lande får bedre og mere lige vilkår. I morgen får vi under workshops besøg af én fra Swaziland, der kommer for at udveksle erfaringer med os. Og hvorfor ikke interessere sig for andre folkeslag end vores eget lille Danmark?!
Tilbage til konferencen blev vi indlogeret på DPU. Min ryg var lidt smadret efter turen til Aarhus med tung taske. Thora tilbød at hjælpe med at bære min taske og det var ikke med den bedste vilje at jeg lod hende bære den, for egentlig var jeg jo godt klar over at min kuffert stod der hjemme og kunne have været mere passende at tage med. Men selvfølgelig var jeg for bange for edderkopperne til at hente den i opbevaringsskuret. Så der var rigeligt med god grund til dårlig samvittighed, men det var sødt af hende at hun ville hjælpe og det fik jeg også sagt til hende.
Efter at være blevet indlogeret skulle vi tilbage til Stakladen som århusianerne kalder det. Her fik vi aftensmad. Den bestod af gulerods-kartoffelmos med frisk salat til og kødsovs. Det var rigtig lækkert. Bagefter var en præsentation af de ændringsforslag som der videre skal diskuteres på konferencen. Det drejer sig selvfølgelig om de studerendes uddannelsespolitik.
Efter endt præsentation var det tid til social hygge. Hvor vi kunne sidde og tale sammen som vi nu engang havde lyst til og feste. Jeg gik tilbage til DPU for at sove.

Positiv psykologi - når det er bedst

Positiv handler om at tænke positivt i sin hverdag. Når man sidder fast i trafikken kan det også bruges til at sige, at foran holder en lang kø og jeg kan ingen ting gøre ved det. Jeg kan i dette tilfælde kun ændre mit reaktionmønster. Man ser tit folk gå i panik i sådanne situationer og man kan ikke ændre dem, man må i stedet ændre sig selv. Slå fakta fast og finde en avis eller andet frem at kigge på, eller lytte til noget radio, eller snakke med de andre i bilen for så vidt at der er nogen til stede. Det gælder om at bevare roen.
Det klassiske eksempel med glasset der enten er halvt fuldt, eller halvt tomt, er et godt eksempel på om man har valgt at være pessimist eller optimist. Optimister vil sige at glasset er halvt fuldt.
Det er også vigtigt at gøre sig det faktum klar at, du bliver hvad du tænker. Tænker du optimistisk, så bliver du optimistisk og får mere succes end en pessimist. For tænker du pessimistisk bliver du også pessimistisk. En pessimist har ikke mange venner, en pessimist dør tidligere. En pessimist får ikke et godt helbred. Ergo er det ikke særlig hensigtfuld at være pessimist. På baggrund af det jeg nævner her er der lavet en undersøgelse med nogle testpersoner. Testpersonerne blev delt i to grupper, hvor af den ene skulle fokusere på alle de gode minder, mens den anden skulle skrive alle de dårlige minder ned.

Døden er livets alvor
deprimerende
skelsættende
skæbnebestemt
skæbnesvangert

Du kan ikke undgå at måtte se den i øjnene
Om det da skulle være dine sidste sekunder
Når alt ender er det eneste du ser farven sort
Så husk at se alle livets nuancer mens du kan

Elsk din familie
og de vil elske dig
elsk dine venner
og de vil elske dig

Lad lyset stille glide i horisonten
bevidende om at et nyt lys skal opstå
Lad tiden forsejle din ubestridte tro
hvad der er foranket i hjertets glød

Intet vil blive som det var
men jeg vil gemme dig i hjertet
Lade vinden besejle din tro
for du skal altid et sted i bero

Når vinden bruser i mit hår
ved jeg at du er hos mig
når vinden kærtegner min hånd
ved jeg at du aer den blidt

Og går jeg gennem den strideste strøm af regn
da ved jeg at du savner mig
Og står jeg i solens varme stråler
da ved jeg at du smiler kærligt til mig

Dit liv har præget mit
i sindet
i følelserne
du vil altid have en del af mig med dig i paradis

Mistro

Hvad er det jeg gør, der vælger at få folk til at overse mig? Hvorfor gør de det gang på gang? Skal jeg tage det tungt når mine "venner" "glemmer" at invitere mig med til offentlige fester? Eller bør jeg konfrontere dem?

For meget vrede gør som oftest at jeg ikke er i stand til at kunne konfrontere folk. Så vreden bliver til frustration.  Og frustrationen bliver til tårer og til sidst er man ligeglad, men såret. Men man lærer hvem man kan stole på og hvem der holder en for nar. nogen gange opdager man det senere end andre.

Sagen er den at jeg sidste år var til en rigtig hyggelig julefrokost der hvor jeg bor. Igen i år holdes der julefrokost og jeg vil naturligvis gerne med igen. Denne gang er der så lige den lille tvist at invitationen til julefrokosten er kommet på Facebook og var det ikke for administratoren var jeg helt sikkert blevet inviteret. Ganske vist er jeg selv gjort til administrator på gruppen, så hvad er problemet?

Problemet ligger i at jeg gerne vil inviteres ligesom alle de andre har fået en invitation. Jeg er pissed up over at vedkommende der har sendt invitationerne ud ikke har givet mig en. I mine øjne kunne vedkommende ligeså godt sige: "Jeg/vi gider ikke have dig med" og i sådan en situation har jeg kun én ting at sige: "Jeg gider ikke komme til jeres julefrokost, når I skal være på den FUCKED UP måde!".

Nej slow down! Det er helt sikkert ikke ment på den måde, men jeg er stadigvæk usikker. Og indtil jeg har fået invitationen til Facebook, så kommer jeg ikke.. Hvilket sikkert er stor tilfredsstillende for vedkommende!

Jeg kunne selvfølgelig vælge at konfrontere vedkommende jeg tror der har stået bag denne udsending af invitationer, men det ville nok heller ikke være så smart når jeg ikke har kontrol over mig selv når jeg er vred.. Jeg kunne også være flabet og skrive inde på invitationen: "Hvorfor har jeg ikke fået en invitation, må jeg ikke komme med?".. suk, jeg hader mig selv for at tænke i de negative baner og være påtrængende.. So, what to now? I Don't know!!

Et Refleksionsnotat

Hvad har jeg lært i portfolioopgave 1?:

Den første portfolioopgave har været en opsamling på, hvad vi har haft om emnet Vidensproduktion og Biblioteksudvikling på 1. og 2. semester. Dermed kan jeg ikke fortælle noget om, hvad jeg har lært, men vil i stedet fokusere på, hvad jeg vidste i forvejen, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde videre med, samt komme ind på arbejdsprocessen for gruppearbejdet.

Hvad vidste jeg i forvejen?:

På 1. semester havde vi fagene: Vidensformer, Vidensmedier samt Informationsarkitektur & Informationssøgning. Informationsarkitektur & Informationssøgning er dog ikke så relevant i denne sammenhæng. Jeg vil i stedet beskæftige mig med Vidensformer og Vidensmedier, samt mit projekt på 2. semester, Vidensformidlende Institutioner, hvor min opgave omhandlede børnebiblioteket i oplevelsessamfundet.

I Vidensformer havde vi om diskursbegrebet, hvordan forsknings- og fagbibliotekerne distribuerer viden ud til samfundet, hvordan biblioteket har udviklet sig op gennem tiden, fra at være Kaffehuse, til at være i centrum for den borgerlige offentlighed, til i dag at være et socialt mødested for hele den almene befolkning. Alt dette set i en belysning af sociologer og teoretikere, som fx Jürgen Habermas og Lars Qvortrup. Habermas der skriver om den borgerlige offentlighed og Qvortrup, der forklarer om diskursbegrebet.

I Vidensmedier havde vi om folkebibliotekets medie- og formidlingshistorie, hvilken indflydelse medier har på nutidens oplevelsessamfund. Hvordan internettet som medie er med til at distribuere viden ud til folket. Vi læste om digital dannelse i form af rapporten: Fremtidens biblioteksbetjening af børn fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside. Yderligere havde vi en forelæsning om introduktion til Forskningsbiblioteket, set historisk, som institution, dets roller og funktioner i et nutidigt perspektiv. Vi havde om viden og oplevelse i vidensamfundets oplevelsesøkonomi.

Til sidst havde vi om diskussion af forskningsbibliotekernes udvikling i den digitale verden, hvor vi diskuterede begrebet open access (fri tilgængelighed), universiteter, biblioteker samt digitalisering.

I Vidensformidlende Institutioner arbejdede jeg som tidligere nævnt med børnebiblioteket i oplevelsessamfundet. Her anvendte jeg rapporten om Fremtidens biblioteksbetjening af børn, til at belyse hvordan medier i dag på forskellig vis er med til at danne børn gennem leg. Her kommer jeg også frem til i min konklusion, at hvor folkebibliotekerne tidligere lagde vægt på dannelse og læring, fokuserer bibliotekerne i dag mere på leg og læring.

Hvad kunne jeg godt tænke mig at arbejde mere uddybende med?:

Det der interesserer mig ved faget Vidensproduktion & Biblioteksudvikling er at der er lagt op til biblioteksudviklingen set i lyset af Giddens, Bauman, Habermas og Qvortrups teorier, det er for mit vedkommende yderst interessant. Men også det kulturpolitiske og kulturelle interesserer mig til dels. Da jeg tidligere har haft fremtidsdrømme om at komme til at arbejde i Folketingets Bibliotek, derfor har jeg også en stor interesse for mere konkret viden indenfor dette felt.

Hvordan fungerede gruppearbejdet?:

Gruppearbejdet er forløbet fint. Fra starten fordelte vi opgaverne og min blev at redegøre for den danske bibliotekmodels udvikling i et kulturpolitisk synsvinkel. Her benyttede jeg mig primært med den viden vi fik fra Vidensformer, men samtidig inddrog jeg også 2. semesters projektopgave samt rapporten om Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Det er der imidlertid ingen ny læring forbundet ved, da denne Portfolioopgave 1 jo primært er en opgave baseret på, hvad vi tidligere har arbejdet med, for at give underviseren et overblik over hvad vi kan og gerne vil arbejde hen imod.

Lavet af to der var MEGET trætte!!!

Hun så på mælkekartonen, uden at se den, hun var et andet sted med sine tanker. Ha! der snød jeg dig!! Tænkte hun. Hun havde nemlig snydt ham og nu kunne hun bare håbe, at han ikke tog det så tungt.. Hun kiggede nu ned i mælken og så at den var så gammel, at den allerede næsten var ost, men den var allerede i kaffen, hun sukkede... og skyllede kaffen ned.. Det smagte nu egentlig udmærket, men lidt surt, måske hun skulle komme noget mere mælk i. Det ville hun prøve næste morgen, for nu skulle hun til at til fest, selvom det gav hende surt opstød. Ja, for hun havde lige drukket 3 kander kaffe og 7 flasker vodka, fordi hun var så træt efter at have sovet og tænkt, at hun måtte stå op alligevel.. Men månen lyste ind gennem ruden og grenen slog mod ruden, så hun ikke kunne sove længere. Hun gik hen til vinduet for at se. Hun fik øje på hans kat der var ved at lette ben op ad hendes cykel! Så hun åbnede vinduet og sprang ud efter katten. Desværre havde hun glemt at hun ikke kunne flyve og at hun boede på tredje sal. Så hun faldt og faldt og faldt og faldt... Katten blev bange og løb, (u)heldigvis i den forkerte retning, så den kom til at ligge under hende og bremsede faldet, som en pude. Ups! Hun var kommet til at slå katten ihjel og det var sådan det skete, at hun måtte snyde ham, da han spurgte hende hvem morderen var. Hun svarede: Det ved jeg ikke, jeg havde taget et sovemiddel, fordi det var så uhyggeligt udenfor, jeg sov dyyyyb... Han svarede at han var skuffet over at hun nu ikke kunne hjælpe ham med at opklare forbrydelsen og at han forresten hed Arne!! "Det ved jeg da godt, sagde hun, vi er naboer og har ofte talt sammen", hun glemte at sige hvad hun hed, men det var fordi at hun havde glemt sit navn. Dette forvirrede hende så meget at hun bare lod ham stående. Hun var kold indeni. Hun havde altid hadet den dumme kat og nu var katten død. Hahahaha lo hun, da hun gik.. Hun vidste ikke hvorfor og der var ingen der kunne høre hende, men hun opdagede pludselig at der var noget der sad fast som vinger! Hvor kom de fra? Hun kiggede over skulderen og de var der stadigvæk! Hun var altså blevet til en engel i faldet - og alligevel var hun ikke død, katten havde jo reddet hendes liv. Med ét vågnede hun! Hun skulle jo til festen! Nej, det hele var bare noget hun havde drømt, så hvad skulle hun i virkeligheden idag? Sove

Sætningsvrøvl Når Det Er Værst

DET var en mørk og stormfuld nat. Det stormede, som det jo skal i en stormfuld nat og det vart mørkt, som det oftest er om natten. Anne havde glemt sin kat.. Men havde derimod sin hat, men hatten den var besat. Altid frembragte den kun et citat: Æd mig!! og lavede en klat.. Argh det er da vist noget pjat! Jeg ved det, det er bare plat. En hat der er helt farvemat, betrukket med fnat! Katten var vist bare et skvat!!

Nattetid

Det summer i mit hoved ind,
med nattens lyrik og månelysets skin.
Forsøger forgæves at lukke øjnene i,
men natten er fuld af tanker og fantasi.

Egotrip

I ego kaldte venner.
Det er I vist ikke længere.
Tiden har forandret os.
Før var vi for hinanden,
men nu er vi for fanden,
hvad hvor far ikke gav os,
det stjal vi fra hinanden.
Ego vil låne eders øjne.
Thi for at eders kan se,
hvad eders ikke ser.
Hjerteskærende smerte.
Livets sande identitet.
Revolutionerende viden.
Troen på håbet om lov.
Lad Kærligheden sejre.
For livet jeg skal fejre!