Jeg læste i dag at Creed skrev sangen: "With Arms Wide Open", til hans førstefødte søn. Jeg havde ikke tænkt på sangen som forholdet mellem far og søn, men havde dog opfanget at det var en kærlighedssang. Jeg opdagede tilmed at forsangeren havde klippet hans lange hår af og tænkte: hvorfor?! Jeg er ret vild med rockmusikere med halvlangt eller langt vildt hår og med en rå dyb stemme.. Rockmusik er generelt noget af det fedeste jeg ved der er at lytte til. Noget kan være svære svært helt at kategorisere som rock og jeg går gerne ind for 'tøserock' og/eller 'pop/rock'. Med et klik videre på Youtube faldt jeg over Lifehouse med "Hanging by a moment".. ELSKER nummeret.. det har halvvejs kørt i mit hoved hele dagen. Jeg er overrasket over at sangen og bandmedlemmerne ikke er ældre. Tilfældigvis faldt jeg over en nyere sang af bandet der hedder:"Halfway Gone". Den har jeg vist set musikvideoen til én gang før.. jeg tror det var en dag hvor jeg tilfældigvis så VH1.. FANTASTISK kanal! Og nok den eneste jeg kunne sidde og se, dag ud og ind, i flere år.. Men 'Halfway Gone' passer mig godt til mit humør for tiden. Det er efterår; jeg føler mig i godt humør og godt på vej til at afslutte mit Speciale, og på vej mod noget nyt og spændende, jeg næsten ikke kan vente med at komme i gang med! :D
Lifehouse - Halfway Gone: http://youtu.be/xodmwwNV18w
tirsdag den 9. september 2014
Musik d. 10.09.14
mandag den 8. juli 2013
Hvis jeg havde vinger ville jeg flyve højt
men jeg er menneske og falder kun dybt
Hvis jeg var en hund, ville jeg altid logre med halen
men jeg er menneske og ved med fejl og mangler
Hvis jeg var en bjørn, ville jeg gå i vinterhi
men jeg er menneske og vil helst være fri
Hvis jeg var en blomst, ville jeg have rødder i jorden
men jeg er menneske og har ingen lænker
Det er svært at fatte jeg lå dér
dybt begravet i din favn
Jeg var tryllebundet
I næste minut var du forsvundet
Du drømmer om privatiseringer her, dér og alle vegne
men indser aldrig, du kun tænker på dig selv
Du drømmer om rigdom og mag
men glemmer, at det ikke er alle der kan leve i din verden
Du drømmer om at køre i din egen sprit nye bil
men glemmer, hvad du kunne have fået for pengene
Du drømmer om en virkelighed der er fjernt fra min
men glemmer, at jeg heller ikke vil leve i din.
Jeg drømmer
om fællesskabet
og friheden
jeg har håb
for fremtiden
for andre end mig selv
jeg har ingen forventninger
til kærligheden
til mig selv..
lørdag den 28. april 2012
When Love Hurts
I would have loved to dance with you
through love
But now we never gonna make that move
There where never a right moment to
meet you
But I loved you and I always will do
You talked down to me
Tried to put all the blame on me
There were nothing I could have done
But now it's over, I will go out and
have fun
You said that I were manipulating
But I wasn't
I couldn't prove you were wrong
How to prove that?
Is love manipulating?
or is it you that didn't knew,
my love for you were true?
What is true love?
You said you would dance with me
But we never danced
tirsdag den 3. april 2012
Det har været en underlig dag. Først vågner man for sent pga. en mærkelig drøm man ikke kunne komme ud af. Det næste bliver at man opdager at det sneer - og så lige i starten af april! Så spiser jeg med min gruppemakker og får en påmindelse om at opgaven skal være færdig inden klokken 16. Klokken er 13. Vi skal til at begynde da jeg finder ud af, jeg ikke fik computeren med. Så vi flytter til computerlokalet, hvor vi skriver færdigt og får afleveret.
Vi aftaler vi skal i biografen og se den nye filmatisering af Snehvide. Lille Spejl På Væggen som den hedder. Filmen har Julia Robberts i hovedrollen og den er underholdende og morsom lige indtil den bliver for plat i slutningen. Prinsen drikker en drik der gør ham til hund og forelsket i Dronningen. Dronningen vil giftes med prinsen, men det får Snehvide og hendes krigeriske dværge spoleret. Snehvide redder dagen og hendes far, man var overbevidst om der var død og borte. Og hun bliver gift med prinsen og begynder at synge og danse sammen med hele kongeriget. Pointen? Den mangler jeg lidt, men sjov det var den da.
Vi kom ud af biografen og min makker gik hjem. Min søster havde haft ringet til mig mens jeg var i biografen, så jeg ringede hende op for at høre, hvad hun ville. Hun fortalte mig at Eva er død. Eva var en kvinde der holdte af børn. Hun arbejdede som pædagog i den børnehave jeg gik i. Troldegården hedder den. Senere åbnede Eva hendes egen børnehave, hvor jeg ind imellem kom ned for at besøge hende. Stedet hed Troldedalen. Hendes hus lå i en stor dal. Der var langt til naboerne. Hun havde tre børn med hendes mand Kaj. Jeg plejede at drille ham med at han var Kaj fra Kaj og Andrea. Det synes han ikke der var særlig sjovt. Hos Eva så jeg film og hun lærte mig at spille hjertefri på computeren og tænke taktisk. Eva holdte sommerfester for gamle ansatte i min børnehave og jeg mødte på et tidspunkt min støttepædagog Karin, som jeg havde været utrolig glad for. Men det var også det sidste jeg så til Karin. Men sidst jeg så Eva havde jeg ikke regnet med der ville være sidste gang. Men i mange år så jeg hende ikke. Jeg hørte hun var gået på pension og besøgte hende engang, hvor jeg tilfældigvis kom forbi på en af mine lange vandreturer. At besøge Eva betød nærvær. Eva var der da min plejefar døde. Jeg kan huske hendes datter kom forbi og hentede mig. Jeg lå på Evas sofa og græd i timevis og hun forsøgte at trøste mig, men det hjalp ikke, jeg ville gerne se min familie. Så jeg blev senere hentet. Men den dag var det svært for min plejemor og den øvrige plejefamilie at vide, hvordan de skulle håndtere at en de havde kær var væk nu. Eva var den eneste til at tage telefonen på det tidspunkt. Min øvrige familie var ikke hjemme. Min plejefar havde gennem min opvækst været min bedste sjæleven. Den perfekte far. Jeg holdt så utrolig meget af ham og ville gøre ham stolt. Da han døde gav jeg mig selv det løfte, at gøre mit bedste for at ære ham. Det er for hans skyld jeg tog en uddannelse og klarede mig igennem den, selvom jeg flere gange var ved at give op.
fredag den 5. november 2010
Hvorfor engagere sig i ungdomspolitik?
Politik er en del af din hverdag om du vil det eller ej. Du kan vælge at lade verden stå eller falde, det hele er op til dig. Ingen andre gør arbejdet for dig, men du kan vælge at være den der uddelegerer opgaverne eller den der laver dem. Du kan vælge om du vil være slave af din egen eller andres politik. Spørgsmålet er hvad du vælger, for politik i det hele taget er, hvad du gør det til.
Det har midlertidig ikke været svært for mig at forklare, hvorfor jeg gik ind i ungdomspolitik. Jeg følte mig inspireret af andre der kunne hæve stemmen og tale deres sag. Der har altid været dem der blev hørt på og dem der ikke blev hørt på. Jeg vil gerne høres på. Jeg vil gerne ses. Og vejen til at blive hørt og set er, at gøre de store talere talen efter. Man skal tro på sig selv og have et formål med alt hvad man siger. Og så er det godt at være i stand til, at diskutere og holde fast i sine holdninger og værdier. Politik har i dag en tendens til at blive det rene mudderkast. Det er i virkeligheden noget af det, jeg er mest bitter over ved politik.
Men politik handler for mig at se mest om fællesskabet. Om engagementet og om ansvaret. Det er viden og indsigt i alt. Når først man er startet er det svært at stoppe igen.
I dag deltog jeg i DSF's politikkonference. Der var en 'gammel' bekendt, som jeg blev meget overrasket over at se. Dernæst blev jeg begejstret over at se folk jeg kendte fra sidste års konference. Så var vi inde i auditoriet og få en velkomst af rektor fra Aarhus Universitetet samt fra DSF's bestyrrelse og SLS. Hvilket var meget fascinerende at overvære. Så blev det tid til socialisering som RUC'erne havde fundet på. Vi skulle stå i en rundkreds. Jeg tror vi var ca. 50 og så skulle man gå hele kredsen rundt og give en præsentation af sit navn og hvilket studie man kom fra og kramme alle én efter én. Og da alle skulle rundt blev det til en dobbelt præsentation og dobbelt kram. Og det er da virkelig rart at få et kram af andre unge som man egentlig ikke kender. Det kan man da kalde for solidaritet, men hey! Hvad skete der lige for ham der sagde at jeg var noget lille?! Det gik først op for mig nu at han må være fejlsøger.. Mere er der ikke at sige om den sag :) Det næste der stod på programmet var workshops. Eftersom der var to at vælge i mellem og den ene henvendte sig til første gangs deltagende, blev jeg enig med mig selv om at tage den anden, hvor man kunne høre noget om DSF's internationale samarbejde. Her blev vi introduceret til Bolonga-processen. Der var noget om DSF's arbejde ifht. EU, ESU og NOMBOM. For selvom det hedder Danske Studerendes Fællesråd, så er der alligevel etableret kontakt til studerende i andre europæiske og nordiske lande. Og da vi i dag lever i en globaliseret verden er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af lande. At hjælpe til med at studerende i andre lande får bedre og mere lige vilkår. I morgen får vi under workshops besøg af én fra Swaziland, der kommer for at udveksle erfaringer med os. Og hvorfor ikke interessere sig for andre folkeslag end vores eget lille Danmark?!
Tilbage til konferencen blev vi indlogeret på DPU. Min ryg var lidt smadret efter turen til Aarhus med tung taske. Thora tilbød at hjælpe med at bære min taske og det var ikke med den bedste vilje at jeg lod hende bære den, for egentlig var jeg jo godt klar over at min kuffert stod der hjemme og kunne have været mere passende at tage med. Men selvfølgelig var jeg for bange for edderkopperne til at hente den i opbevaringsskuret. Så der var rigeligt med god grund til dårlig samvittighed, men det var sødt af hende at hun ville hjælpe og det fik jeg også sagt til hende.
Efter at være blevet indlogeret skulle vi tilbage til Stakladen som århusianerne kalder det. Her fik vi aftensmad. Den bestod af gulerods-kartoffelmos med frisk salat til og kødsovs. Det var rigtig lækkert. Bagefter var en præsentation af de ændringsforslag som der videre skal diskuteres på konferencen. Det drejer sig selvfølgelig om de studerendes uddannelsespolitik.
Efter endt præsentation var det tid til social hygge. Hvor vi kunne sidde og tale sammen som vi nu engang havde lyst til og feste. Jeg gik tilbage til DPU for at sove.
Det har midlertidig ikke været svært for mig at forklare, hvorfor jeg gik ind i ungdomspolitik. Jeg følte mig inspireret af andre der kunne hæve stemmen og tale deres sag. Der har altid været dem der blev hørt på og dem der ikke blev hørt på. Jeg vil gerne høres på. Jeg vil gerne ses. Og vejen til at blive hørt og set er, at gøre de store talere talen efter. Man skal tro på sig selv og have et formål med alt hvad man siger. Og så er det godt at være i stand til, at diskutere og holde fast i sine holdninger og værdier. Politik har i dag en tendens til at blive det rene mudderkast. Det er i virkeligheden noget af det, jeg er mest bitter over ved politik.
Men politik handler for mig at se mest om fællesskabet. Om engagementet og om ansvaret. Det er viden og indsigt i alt. Når først man er startet er det svært at stoppe igen.
I dag deltog jeg i DSF's politikkonference. Der var en 'gammel' bekendt, som jeg blev meget overrasket over at se. Dernæst blev jeg begejstret over at se folk jeg kendte fra sidste års konference. Så var vi inde i auditoriet og få en velkomst af rektor fra Aarhus Universitetet samt fra DSF's bestyrrelse og SLS. Hvilket var meget fascinerende at overvære. Så blev det tid til socialisering som RUC'erne havde fundet på. Vi skulle stå i en rundkreds. Jeg tror vi var ca. 50 og så skulle man gå hele kredsen rundt og give en præsentation af sit navn og hvilket studie man kom fra og kramme alle én efter én. Og da alle skulle rundt blev det til en dobbelt præsentation og dobbelt kram. Og det er da virkelig rart at få et kram af andre unge som man egentlig ikke kender. Det kan man da kalde for solidaritet, men hey! Hvad skete der lige for ham der sagde at jeg var noget lille?! Det gik først op for mig nu at han må være fejlsøger.. Mere er der ikke at sige om den sag :) Det næste der stod på programmet var workshops. Eftersom der var to at vælge i mellem og den ene henvendte sig til første gangs deltagende, blev jeg enig med mig selv om at tage den anden, hvor man kunne høre noget om DSF's internationale samarbejde. Her blev vi introduceret til Bolonga-processen. Der var noget om DSF's arbejde ifht. EU, ESU og NOMBOM. For selvom det hedder Danske Studerendes Fællesråd, så er der alligevel etableret kontakt til studerende i andre europæiske og nordiske lande. Og da vi i dag lever i en globaliseret verden er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af lande. At hjælpe til med at studerende i andre lande får bedre og mere lige vilkår. I morgen får vi under workshops besøg af én fra Swaziland, der kommer for at udveksle erfaringer med os. Og hvorfor ikke interessere sig for andre folkeslag end vores eget lille Danmark?!
Tilbage til konferencen blev vi indlogeret på DPU. Min ryg var lidt smadret efter turen til Aarhus med tung taske. Thora tilbød at hjælpe med at bære min taske og det var ikke med den bedste vilje at jeg lod hende bære den, for egentlig var jeg jo godt klar over at min kuffert stod der hjemme og kunne have været mere passende at tage med. Men selvfølgelig var jeg for bange for edderkopperne til at hente den i opbevaringsskuret. Så der var rigeligt med god grund til dårlig samvittighed, men det var sødt af hende at hun ville hjælpe og det fik jeg også sagt til hende.
Efter at være blevet indlogeret skulle vi tilbage til Stakladen som århusianerne kalder det. Her fik vi aftensmad. Den bestod af gulerods-kartoffelmos med frisk salat til og kødsovs. Det var rigtig lækkert. Bagefter var en præsentation af de ændringsforslag som der videre skal diskuteres på konferencen. Det drejer sig selvfølgelig om de studerendes uddannelsespolitik.
Efter endt præsentation var det tid til social hygge. Hvor vi kunne sidde og tale sammen som vi nu engang havde lyst til og feste. Jeg gik tilbage til DPU for at sove.
Abonner på:
Opslag (Atom)