Døden er livets alvor
deprimerende
skelsættende
skæbnebestemt
skæbnesvangert

Du kan ikke undgå at måtte se den i øjnene
Om det da skulle være dine sidste sekunder
Når alt ender er det eneste du ser farven sort
Så husk at se alle livets nuancer mens du kan

Elsk din familie
og de vil elske dig
elsk dine venner
og de vil elske dig

Lad lyset stille glide i horisonten
bevidende om at et nyt lys skal opstå
Lad tiden forsejle din ubestridte tro
hvad der er foranket i hjertets glød

Intet vil blive som det var
men jeg vil gemme dig i hjertet
Lade vinden besejle din tro
for du skal altid et sted i bero

Når vinden bruser i mit hår
ved jeg at du er hos mig
når vinden kærtegner min hånd
ved jeg at du aer den blidt

Og går jeg gennem den strideste strøm af regn
da ved jeg at du savner mig
Og står jeg i solens varme stråler
da ved jeg at du smiler kærligt til mig

Dit liv har præget mit
i sindet
i følelserne
du vil altid have en del af mig med dig i paradis

Mistro

Hvad er det jeg gør, der vælger at få folk til at overse mig? Hvorfor gør de det gang på gang? Skal jeg tage det tungt når mine "venner" "glemmer" at invitere mig med til offentlige fester? Eller bør jeg konfrontere dem?

For meget vrede gør som oftest at jeg ikke er i stand til at kunne konfrontere folk. Så vreden bliver til frustration.  Og frustrationen bliver til tårer og til sidst er man ligeglad, men såret. Men man lærer hvem man kan stole på og hvem der holder en for nar. nogen gange opdager man det senere end andre.

Sagen er den at jeg sidste år var til en rigtig hyggelig julefrokost der hvor jeg bor. Igen i år holdes der julefrokost og jeg vil naturligvis gerne med igen. Denne gang er der så lige den lille tvist at invitationen til julefrokosten er kommet på Facebook og var det ikke for administratoren var jeg helt sikkert blevet inviteret. Ganske vist er jeg selv gjort til administrator på gruppen, så hvad er problemet?

Problemet ligger i at jeg gerne vil inviteres ligesom alle de andre har fået en invitation. Jeg er pissed up over at vedkommende der har sendt invitationerne ud ikke har givet mig en. I mine øjne kunne vedkommende ligeså godt sige: "Jeg/vi gider ikke have dig med" og i sådan en situation har jeg kun én ting at sige: "Jeg gider ikke komme til jeres julefrokost, når I skal være på den FUCKED UP måde!".

Nej slow down! Det er helt sikkert ikke ment på den måde, men jeg er stadigvæk usikker. Og indtil jeg har fået invitationen til Facebook, så kommer jeg ikke.. Hvilket sikkert er stor tilfredsstillende for vedkommende!

Jeg kunne selvfølgelig vælge at konfrontere vedkommende jeg tror der har stået bag denne udsending af invitationer, men det ville nok heller ikke være så smart når jeg ikke har kontrol over mig selv når jeg er vred.. Jeg kunne også være flabet og skrive inde på invitationen: "Hvorfor har jeg ikke fået en invitation, må jeg ikke komme med?".. suk, jeg hader mig selv for at tænke i de negative baner og være påtrængende.. So, what to now? I Don't know!!